Spasmodic Torticollis
Jeg har behandlet torticollis klienter i mange år, og specialiserede mig i 2015 i den specifikke undersøgelse, vejledning og træning indenfor området.
Da tilstanden varierer meget fra person til person, er der ikke to forløb der er ens.
Jeg har fokus på de psykiske og psykosociale udfordringer tilstanden fører med sig, og du vil opleve et rum med forståelse for din situation.
Jeg kombinerer kompetent vejledning omkring tilstanden, åndedrætsøvelser til at bringe nervesystemet i ro, og specifikke nakkeøvelser målrettet de inaktive- og de overaktive muskler.
Du vil opleve hvordan kontinuerligt fokus herpå, styrker troen på igen at kunne leve et liv i overensstemmelse med dine ønsker.
Medbring venligst journalnotat fra evt. botulinum toksin behandling, når du kommer til konsultation hos mig.
Når du er diagnosticeret med fokal dystoni/ torticollis, er du berettiget til vederlagsfri holdtræning hos fysioterapeut der arbejder inden for sygesikringen (tilskud fra det offentlige). Hvis du er svært fysisk handicappet (afhængig af hjælpemiddel indendøre for at kunne klare din almindelige livsførelse), har du mulighed for individuelle behandlinger hos en fysioterapeut der arbejder inden for sygesikringen.
Jeg arbejder udenfor sygesikringen, og du skal selv betale konsultationerne. Jeg bygger gerne bro til den vederlagsfrie ordning, og fungerer som din overordnede guide og sparringspartner i forhold til træning og andre tiltag.
- Individuel session 700,-
Der afsættes 60 min. til denne session.
Her finder du mig
Langå
Adresse: Bredgade 48, st.tv,
8870 Langå (Google maps)
– Gratis parkering lige uden for døren.
Telefon: +45 20 31 45 85
Email: hej@line-o.dk