Frigør dit åndedræt
- Bevidst åndedrætstræning.
En workshop med fokus på det frie og harmoniske åndedræt.
- Du ved måske allerede, at du kan påvirke både krop og sind gennem dit åndedræt?
- Du ved måske også, at et tilbageholdt og stift åndedræt kan være medårsag til smerter, og gøre det svært for dig at være i kontakt med din krop?
- Er du i tvivl hvorvidt du trækker vejret på den bedst mulige måde?
- Tager du dig selv i at trække vejret overfladisk og hyppigt, eller måske holde dit vejr uhensigtsmæssigt?
- Kan du have fornemmelsen af, at det er svært at trække vejret helt igennem?
En god og fri vejrtrækning er betydningsfuld i forhold til at skabe de bedste betingelser for dig og din krop.
Gennem bevidst åndedrætstræning kan du påvirke ubalancer i kroppen, og skabe positive forandringer til glæde for både krop og sind.
Umiddelbare effekter af åndedrætstræningen:
- Afstresse krop og sind
- Nedsætte muskulære spændinger
- Lindre smerte
- Mere kropslig frihed
- Optimere mave/tarm funktion
- Bedre nattesøvn
- Mere energi og livskraft
På denne workshop arbejder vi primært med den biomekaniske vinkel på åndedrættet. Og har således fokus på at stimulere til brug af diaphragma (åndedrætsmusklen) og skabe smidighed og bevægelse i led, muskler og bindevæv, der kan hæmme et frit åndedræt.
Gennem liggende/siddende/stående øvelser og forskellige vejrtrækningsteknikker, skaber vi bevægelse i kroppen og flow i åndedrættet.
Du erfarer hvordan vejrtrækningen kan bruges til at frigøre spændinger i din krop, så du efterfølgende mærker et frit og harmonisk åndedræt.
Åndedrætstræningen giver dig mulighed for at mærke dig selv og din krop med ro og skærpede sanser. Du kan opleve frihed og plads i dit bryst og din krop. Afslappethed med ro og velvære, kombineret med mere energi.
Workshoppen er primært med praktiske øvelser.
Der vil være et kort oplæg omkring åndedrættets påvirkning af vores krop og sind. Og plads til spørgsmål både før og efter.
Lille hold med max 8 deltagere.
Pris: 300,-
Workshoppen afholdes løbende i Viborg og Langå.
Du kan selvfølgelig booke mig til at afholde en eksklusiv workshop til et privat- eller erhvervsarrangement (op til 20 deltagere).